Modularisering og outsourcing er en kompleks disciplin, der stiller store krav til tværorganisatorisk samarbejde, ledelse og omstillingsparathed – men det er også et stærkt greb til at skalere en virksomhed, forbedre bundlinjen og reducere leveringstider når de rette leverandørsamarbejder først er etableret.
IDA Supply Chain · J.U.M.P · Outsourcing og modulariseret indkøb
WeDoSCM blev inviteret af IDA Supply Chain til at holde oplæg om, hvordan virksomheder lykkes med outsourcing og modulariseret indkøb. Som Danmarks stærke faglige organisation for ingeniører, teknologer og specialister er IDA et relevant forum for netop den type dialog: hvor teknisk indsigt, forretningsforståelse og supply chain-praksis mødes. For outsourcing lykkes sjældent som et rent indkøbsprojekt. Det kræver, at de tekniske valg, leverandørmarkedet og den praktiske implementering tænkes sammen fra start.
Modularisering og Outsourcing starter før leverandørvalget
Mange virksomheder går for hurtigt til markedet, når de overvejer modularisering og outsourcing.
Udgangspunktet er altid først at få identificeret hvad der reelt egner sig til at blive outsourcet samt målsætningen – Hvilke moduler, delsamlinger eller processer kan flyttes ud? Hvilke krav skal være tydelige? Og hvor ligger risikoen?
Den tekniske afklaring og dokumentation er afgørende, fordi den sætter rammen for både kvalitet, pris, leveringssikkerhed og implementering.
Fra enkeltdele til moduler
Modulariseret indkøb handler om at løfte blikket fra enkeltkomponenter til større, mere sammenhængende leverancer.
Når produkter og moduler afklares bedre teknisk, bliver det lettere at finde de rigtige leverandører, skabe bedre aftaler og reducere kompleksitet i både indkøb, produktion og drift.
Det er her outsourcing kan gå fra at være en besparelsesøvelse til at blive et strategisk greb for kapacitet, fleksibilitet og skalerbarhed.
Koblingen til J.U.M.P
I J.U.M.P hjælper WeDoSCM virksomheder med at afdække potentialet, kvalificere leverandørmarkedet og gennemføre sourcing- og outsourcingforløb, der kan implementeres i praksis.
Målet er ikke bare at finde en billigere leverandør. Målet er at skabe et stærkere leverandørgrundlag, bedre vilkår og en løsning, der fungerer teknisk, kommercielt og operationelt.