Gå til hovedindhold
Case

Ny leverandørbase genoprettede indtjeningen

20 % besparelse og 7 mio. kr. fundet i stål- og plastindkøb

Kunden

En dansk produktionsvirksomhed i industrien, hvis produkter rummer en stor andel stål- og plastkomponenter fra eksterne leverandører.

Udfordring

Indtjeningen på produkterne var under pres og man kunne ikke med den eksisterende leverandørbase bringe fremstillingsomkostningerne tilstrækkeligt ned, så marginerne igen blev tilfredsstillende.

Vores tilgang

WeDoSCM gennemførte et sourcing forløb i samarbejde med virksomehden med fokus på en bredere og stærkere leverandørportefølje inden for stål- og plastfremstilling. Forløbet fulgte vores faste procesmodel, hvor hvert trin skaber et styret projektforløb frem mod en løsning, der sikrer den ønskede værdi.

Trin 1  ·  Dokumentationsindsamling og budgettilbud

Vi indsamlede teknisk dokumentation, tegninger, forventet volumen og nuværende leverandørbetingelser på stål- og plastkomponenterne. På den baggrund hentede vi første budgetpriser, validerede besparelsespotentialet og fik godkendelse af det videre forløb.

Trin 2  ·  Vi afdækker risiko, muligheder og skaber strategien

Vi screenede produkterne på teknik, kommercielt og finansielt afsæt. Analysen kortlagde, hvor besparelserne reelt lå, og dannede grundlag for en konkret sourcing-strategi med en bredere leverandørbase inden for stål- og plastfremstilling.

Trin 3  ·  Vi skaber overblikket for at sikre den gode eksekvering

Vi udarbejdede en samlet projektplan og en implementeringsplan, der forankrede strategien hos indkøb, engineering og produktion. Klare milepæle, roller og beslutningspunkter sikrede fremdrift og ledelsesopbakning hele vejen.

Trin 4  ·  Sourcing og leverandørudvælgelse

Vi gennemførte et struktureret udbud blandt kvalificerede stål- og plastleverandører i Øst Europa. Tilbuddene blev evalueret på kvalitet, kapacitet, leveringsperformance og total cost of ownership, og vi leverede en klar anbefaling til ledelsen.

Trin 5  ·  Vi forhandler kontrakten – så den er klar til underskrift

Vi udformede og forhandlede de endelige aftaler med de udvalgte leverandører. Klare service levels, kvalitetskrav, prismekanismer og leveringsforpligtelser sikrede et stærkt fundament for et langvarigt samarbejde.

Trin 6  ·  Prototype og kvalitetssikring

Vi fulgte processen hele vejen gennem igangsætning, produktion, test og levering af prototyper. Den tætte opfølgning sikrede, at de nye leverandører levede op til specifikationerne, før komponenterne gik i serieproduktion.

Resultat

  • Nyetableret leverandørportefølje inden for stål og plastfremstilling
  • 20 % besparelse på de omfattede komponenter
  • 7 mio. kr. i årlig besparelse
  • Styrket forhandlingsposition og større fleksibilitet i forsyningskæden

Oplevet effekt

Virksomheden har genoprettet indtjeningen på de berørte produkter og står i dag med en mere robust og konkurrencedygtig leverandørbase. Den nye portefølje giver løbende benchmark, hurtigere reaktionstid på markedsudsving og frigør kapital til at investere i virksomhedens fortsatte styrkelse af konkurrencemæssige fordele.

Har I brug for et klart billede af jeres supply chain?
Med ChainCheck™ får I et faktabaseret overblik over modenhed, potentialer og de initiativer, der skaber størst effekt først.