Gå til hovedindhold
Case

S&OP der passer til virkeligheden

Skræddersyet S&OP gav 20 %+ lavere komponentpriser og en stabil produktion

Kunden

En dansk producent af industrimaskiner med komplekse leverancer, mange nøgleleverandører og høje krav til levering og kvalitet.

Udfordring

Der manglede alignment mellem salg, tilbud, indkøb og produktion. Beslutninger blev truffet i siloer, hastekøb pressede kost-priserne, og nøgleleverandørerne havde svært ved at booke kapacitet i takt med ordrebogen. Resultatet var højere omkostninger, ustabil produktion og mistede stordriftsfordele.

Vores tilgang

WeDoSCM tog udgangspunkt i virksomhedens egen virkelighed og konkrete behov – ikke en standardmodel. Vi spejlede den nuværende planlægning imod vores S&OP-best practice, afdækkede forudsætninger og mangler, og designede en løsning, der passede til netop denne virksomhed.

Fase 1  ·  Vi forstår virkeligheden

Vi kortlagde dataflows, planlægningsmøder, beslutningsfora og samspillet mellem salg, tilbud, indkøb og produktion. Vi identificerede, hvor information forsvandt, hvor beslutninger blev truffet uden tilstrækkeligt grundlag, og hvor hastekøbene reelt opstod.

Fase 2  ·  Gap-analyse mod best practice

Vi spejlede det nuværende setup imod en moden S&OP-best practice med 10 kerneelementer: én samlet plan på valide data, klare roller & ansvar, salgs- og produktforecast, kapacitetsvurdering, supply & demand-planlægning, eksekveringsplan, input til S&OP-beslutningsmøde, lager- og indkøbsstrategi, risikovurdering & scenarieplanlægning samt leverandørkapacitetsmøder.

Fase 3  ·  Skræddersyet S&OP-design

Vi designede en S&OP-proces, der passede til virksomhedens størrelse, modenhed og forretningsmodel – ikke en standardmodel. Resultatet blev en månedlig S&OP-cyklus med integreret efterspørgselsplanlægning, klare møder, defineret ejerskab og en forpligtende S&OP-plan med tydelige prioriteringer.

Resultat

  • Månedlig S&OP-proces og integreret efterspørgselsplanlægning implementeret
  • Volumenindkøb øget og komponentpriser reduceret med 20 %+
  • Forpligtende S&OP-plan med klare prioriteringer og ejerskab
  • Forbedret kapacitetsalignment med nøgleleverandørerne

Oplevet effekt

Salg, indkøb og produktion arbejder i dag på den samme plan og det samme datagrundlag. Hastekøbene er reduceret markant, produktionen kører mere stabilt, og samarbejdet med nøgleleverandørerne er styrket gennem løbende kapacitetsdialog – det giver både bedre indtjening og mere ro i organisationen.

Har I brug for et klart billede af jeres supply chain?
Med ChainCheck™ får I et faktabaseret overblik over modenhed, potentialer og de initiativer, der skaber størst effekt først.